Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Her kan diskuteres teknik, problemer osv. relateret til Ford Mondeo årgang 1996 - 2001 (også kaldet MK2)
Forse
Bronze Medlem
Bronze Medlem
Posts: 14
Joined: Wed 10. Feb 2010 09:26
Model?:

Re: Hjælp, ingen varme i sæde

Post by Forse » Mon 24. Oct 2011 20:46

Bedre sent end aldrig, så hvis du fryser røven af igen for tiden svarrer jeg lige.
kutzon wrote:1: en ledning der lader til at være en "sikkerhedssele-sladrehank" - den ender i hvert fald i selelåsen. Nu kører jeg altid med sele, men for sjov prøvede jeg lige ikke at gøre det... og der kom sgu ingen alarm. Bør der være sele-alarm i en mk2?
Ja det bør der være. Der er måske et ekstra gult stik under sædet, og dette er også relateret til sikkerheden, vist noget med airbag eller selestrammer.
kutzon wrote:2: en ledning der ingen steder fører hen! Se billedet, det er den som går fra den hvide samlemuffe/stik og bare er klipper af! Hvad fanden er det for noget???
Det er den ledning der er knækket. Den hører til oppe i midten af sædet. Hullet er normalt delvist lukket af en slags gummiprop. Det andet ikke gule stik under sædet leverer strøm til rygvarmen.

Hvis man er lidt heldig kan man ved at trykke på sædet få skubbet den anden del af den knækkede ledning ud så man kan lodde det sammen igen.
User avatar
kutzon
VIP Medlem
VIP Medlem
Posts: 689
Joined: Tue 11. May 2010 00:37
Year: 2000
Model?: mk2, årgang sen-2000 2.5 V6 Ghia
Location: Lund, Sverige

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by kutzon » Mon 24. Oct 2011 23:15

AHA! Så det du sider er, at den "afklippede ledning" skal samles med den anden ende, og så burde det virke??? :shock:
Mk2 2,5 V6 Ghia st.car årgang 2000. Min midtvejs-krise, mit hobbyprojekt, min hovedpine (men ikke længere - solgt)
Forse
Bronze Medlem
Bronze Medlem
Posts: 14
Joined: Wed 10. Feb 2010 09:26
Model?:

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by Forse » Wed 26. Oct 2011 08:52

Hvis du med den "anden ende" mener stumpen der sidder oppe i sædet, så ja.

Hvis jeg skulle lave det igen ville jeg bruge nogle klemmer der selv skærer sig gennem isoleringen, da det sværreste i reprationen er at afisolere ledningerne i sædet. sådanne klemmer skulle gerne være standart vare hos t.hansen og lignende forhandlere.

Hvis du selv fikser det så husk at give den lidt ekstra ledning der kan bøje nemt, så du undgår samme problem i fremtiden.
User avatar
kutzon
VIP Medlem
VIP Medlem
Posts: 689
Joined: Tue 11. May 2010 00:37
Year: 2000
Model?: mk2, årgang sen-2000 2.5 V6 Ghia
Location: Lund, Sverige

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by kutzon » Wed 26. Oct 2011 09:11

Kanon - takker!
Mk2 2,5 V6 Ghia st.car årgang 2000. Min midtvejs-krise, mit hobbyprojekt, min hovedpine (men ikke længere - solgt)
User avatar
kutzon
VIP Medlem
VIP Medlem
Posts: 689
Joined: Tue 11. May 2010 00:37
Year: 2000
Model?: mk2, årgang sen-2000 2.5 V6 Ghia
Location: Lund, Sverige

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by kutzon » Sat 14. Jan 2012 16:26

UPDATE (og bump af tråden):

Når det nu var så fint vejr idag, så tænkte smarte mig at det var den helt rette dag at få lavet sædevarmen. Havde så ikke lige tænkt igennem, at det stadig er RØV koldt... nå, anyway:

Jeg fik det IKKE lavet. Jeg kunne fint afmontere sædet, men så kom balladen: alle ledningerne sidder fastgjort på sædet med små plastik-propper, og det var simpelthen for koldt og mørkt til at ligge og lirke dem alle ud. Så her er mit spørgsmål:

Jer, der har foretaget reparationen, har i haft sædet HELT ud? Eller har i lavet det i bilen?
Mk2 2,5 V6 Ghia st.car årgang 2000. Min midtvejs-krise, mit hobbyprojekt, min hovedpine (men ikke længere - solgt)
Forse
Bronze Medlem
Bronze Medlem
Posts: 14
Joined: Wed 10. Feb 2010 09:26
Model?:

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by Forse » Sun 15. Jan 2012 13:15

Jeg skruede sædet ud og vendte det om ved siden af bilen, så slipper man med at rode med selen. Der er en skrue i hvert hjørne af sædet.
User avatar
kutzon
VIP Medlem
VIP Medlem
Posts: 689
Joined: Tue 11. May 2010 00:37
Year: 2000
Model?: mk2, årgang sen-2000 2.5 V6 Ghia
Location: Lund, Sverige

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by kutzon » Mon 20. Aug 2012 18:44

Ja, det virker jo nærmest totalt bizart, men på årets måske varmeste dag fik jeg endelig lavet min sædevarme!!! :D
Men vent, der er mere! For i modsætning til jer andre sløve padder, så huskede jeg faktisk at tage billeder undervejs!!!
Alle billederne kan blæses op ved at klikke på dem. Anyways, here goes:

Værktøj: topnøgle med nr. 10-top/ringgaffel nr. 10 til at afmontere sædet, Torx 50-top til at afmontere selen, stjerneskruetrækker til div. skruer, tang til at afmontere puden og hammer til at banke den på igen, loddeudstyr eller samlemuffer, en stump overskuds-ledning (20-30 cm).

OBS: det anbefales at tage strømmen mindst 15 min. før, for at "aflade kondensator" til airbag og selestrammer - det gjorde jeg ikke, men burde nok have gjort det!

1: Afmonter de to plastikdæksler ved de bagerste skruer, skru sædet løs og afmonter selen. Da jeg kiggede på det første gang, kunne jeg ikke lige greje hvordan man nemt fik alle ledninger frakoblet, så man kunne tage sædet ud. Ingen fortalte mig lissom, at der i gulvet under sædet sidder en lille boks, hvor alle ledninger er samlet i tre stik! Pil dem fra (tag lige strømmen først, hvis du ikke allerede har gjort det, da ledning til sædeairbag sidder samme sted) og pil sædet ud.

Overbliksbillede - den knækkede sorte ledning skal op og samles med den anden ende, som sidder laaaangt oppe i hullet:

Image

Katten synes det var et cool sæde:

Image

Nærbillede af den ene ende af den knækkede ledning...

Image

... og den anden ende, som selvfølgelig ikke sådan lige er til at trække ud:

Image

2: For at komme til stumpen skal puden løsnes. Brug en tang til at løsne betrækket fra skinnen. OBS: skinnen er skarp, så vær forsigtigt (taler af erfaring...):

Image

3: I den ene side sidder plastikskærmen, hvorpå ryglænsregulering og sædehejs er monteret, i vejen, men den er lige til at skrue af, og ryglæns-drejehjulet kan afmonteres ved at pille midterblindpladen ud og "klemme" drejehjulet løs. Igen, vær lidt forsigtig, så du ikke knækker noget.

Image

4: Du kan ikke nemt afmontere hele puden eller pille betrækket af, da Ford har været så smarte at sætte dem fast med nogle små klemmer, men det behøver man heller ikke, bare det bliver løsnet, så kan du godt vende den om.

Image

5: Nu kan man noget nemmere komme til stumpen. Sidder den (som i mit tilfælde) meget langt nede i hullet, kan man skabe sig lidt mere plads at arbejde på ved enten sætte sig på puden for at presse den lidt ned, eller ved simpelthen at skære noget af skumgummiet væk med en hobbykniv, men IKKE for langt nede, så risikerer du at skære i varmelegemet.
Nu har du flere valgmuligheder: du kan a) lodde det sammen, b) bruge klemmemuffer, som "Forse" foreslog (havde jeg ikke lige ved hånden), eller c) bruge en alm. samlemuffe. Jeg valgte sidstnævnte løsning, da jeg er en klovn til at lodde, og jeg ikke ville risikere at det knækkede igen, for det her gør jeg IKKE én gang til!
Uanset hvad skal du have afisoleret lidt af ledningen. Brug en tang til at holde ledningen fast med, så kan det lade sig gøre.

Image

6: Brug en god stump overskudsledning (whatever, jeg brugte en stump alm. 230V) og monter en muffe på den, og monter så de to stumper i muffen. Ikke skide nemt, så vil helt klart anbefale klemmemuffer eller lodning!

Image

BUM! Det var det sværeste. Før din forlængede stump igennem hullet i sædebunden (hvis der ikke sidder en aflastningsprop i hullet så lav en, eller sæt gaffatape ell. lign. i kanten, ellers risikerer du at den bliver skåret over igen! Og sørg for at ledningen ikke er for stram). Jeg brugte endnu en samlemuffe til at samle min forlængede ledningsstump med den anden ende under sædet, og så var det ellers bare at banke puden på skinnen igen, ned i bilen og montere stik, sele (HUSK!!!!) og sædet, tilkoble strømmen... og bede en lille bøn. Min sædevarme kom prompte tilbage, fucking nice!

Bonustip: du får aldrig en bedre mulighed for at gøre dit sæde mere rent, så benyt evt. lejligheden til at støvsuge det grundigt og måske ligefrem rense betrækket, når det alligevel er ude af bilen.

Det tog mig vel alt i alt et par timer, men til vinter ved jeg, at det absolut var besværet værd! :D
Mk2 2,5 V6 Ghia st.car årgang 2000. Min midtvejs-krise, mit hobbyprojekt, min hovedpine (men ikke længere - solgt)
User avatar
Fdisk
VIP Medlem
VIP Medlem
Posts: 277
Joined: Sun 2. May 2010 13:24
Year: 2006
Model?: MK3 2.0 5d
Fuel: Diesel
Location: Grenå
Contact:

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by Fdisk » Mon 20. Aug 2012 20:01

Kudos! Super sejt at du tog billeder, og dokumenterede hele forløbet! 8-)
Nu er jeg så heldig at sædevarmen virker upåklageligt ved begge sæder (Læs: BBQ/Grill :o ), men det er kanon godt at have guider som denne, når man selv sidder i saksen.
Forse
Bronze Medlem
Bronze Medlem
Posts: 14
Joined: Wed 10. Feb 2010 09:26
Model?:

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by Forse » Mon 20. Aug 2012 21:21

kutzon wrote:Før din forlængede stump igennem hullet i sædebunden
:lol:


Fin guide når nu vi andre ikke kan tage os sammen og lave en. I morgen skal jeg skifte bremserør, så jeg vil lige se om jeg i den forbindelse kan få taget nogle billeder og skrevet en guide.
User avatar
kutzon
VIP Medlem
VIP Medlem
Posts: 689
Joined: Tue 11. May 2010 00:37
Year: 2000
Model?: mk2, årgang sen-2000 2.5 V6 Ghia
Location: Lund, Sverige

Re: Hjælp, ingen varme i sæde (Sticky)

Post by kutzon » Mon 20. Aug 2012 21:49

Hehehehe.... boys will be boys!! :lol:
Men ja, kunne sgu være fedt hvis folk gad "tegne og fortælle" lidt mere.
Mk2 2,5 V6 Ghia st.car årgang 2000. Min midtvejs-krise, mit hobbyprojekt, min hovedpine (men ikke længere - solgt)
Post Reply