Ford-Mondeo.dk

Stedet for Mondeoentusiaster
Dato og tid er man 20. nov 2017 04:46

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: man 13. maj 2013 01:35 
Offline
VIP Medlem
VIP Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 11. maj 2010 00:37
Indlæg: 689
Geografisk sted: Lund, Sverige
Her er en guide til skift (af/påmontering) af kileremmen på en Mondeo mk1/mk2 V6 motor. En forholdsvis nem opgave, men til dig som skal prøve det første gang kan den måske være til gavn.

Du skal bruge:

- Ikke for kraftig 3/8" skraldenøgle
- krydsnøgle til at afmontere hjul / passende topnøgle (mener det er en 19-top)
- Donkraft samt en enkelt buk

OBS: Hvis du VED, at du skal skifte remmen, og VED at din nye rem har den rigtige størrelse, så kan du lige så godt skære den gamle rem over, så slipper du for det halve arbejde! Men for god ordens skyld får du den fulde gennemgang.

---

1: Træk håndbremsen og sæt bilen i gear. Løsn hjulmøtrikkerne på højre forhjul. Løft bilen op ved højre forhjul, husk at støtte med en buk, da du skal ind og ligge under bilen (i hvert fald iflg. MIN guide!), og afmonter hjulet.

2: Afmonter den lille inderskærm som sidder lige bag fjederbenet. Det er ikke nødvendigt at afmontere HELE inderskærmen.

3: Læg dig ind under hjulophænget og find remstrammeren - den ser således ud (ved den RØDE pil):

Billede

3a: Læg mærke til det lille firkantede hul i den nederste del, der skal du montere din 3/8" nøgle. Der er IKKE særligt meget spillerum, derfor må din skralde ikke være for kraftig, da du ellers ikke kan få plads til den.

4: Vip nu remstrammeren TILBAGE, dvs. hen mod generatoren. Derved slækker du på kileremmen. Alt efter hvor slidt din remstrammer er skal du bruge moderat kraft, men hvis den næsten ikke er til at rokke bør du snarest muligt udskifte remstrammeren.

5: Når remmen er slap, kan du pille den af det drivhjul der er nemmest, alt efter hvor din frie hånd nemmest kan komme til, f.eks. generatoren. Dernæst kan du slippe taget i remstrammeren igen, og fjerne remmen helt.

6: Mens du stadig ligger og roder under bilen, bør du lige undersøge tilstanden af alle de forskellige drivhjul. Kører de nemt rundt og er uden synlige skader/slidtage? Hvis ikke, bør de skiftes snarest. Er de fine bør du som minimum lige give dem en tur med en lille stålbørste eller tandbørste. Der må IKKE være småsten og gummirester i rillerne.

7: Sammenlign den nye kilerem med den gamle - har de samme bredde, og nogenlunde samme længde? Bredden SKAL være identisk, men længden kan godt variere med måske en cm +/-, hvillket er OK. Men varierer længden mere end det, har du formodentlig fået en forkert kilerem. Den må IKKE være for lang, da den så vil glide på drivhjulene og ikke fungere optimalt, og den må ikke være for kort, da den så vil slide lejerne i drivhjulene og med tiden ødelægge f.eks. din generator eller a/c-pumpe. (DERFOR kan det være en dum idé at skære den gamle kilerem af, før du har sammenlignet med den nye :) )

8: Når alle drivhjul er tjekket og renset, skal den nye rem monteres. Det kan være lidt bøvlet, så fjern lige skraldenøglen fra remstrammeren, hvis den stadig sidder der. Start fra toppen med de øverste hjul, og sørg så vidt muligt for at lægge remmen korrekt fra starten, så den lægger sig til rette i rillerne.
Inden du får den strammet alt for meget om de forskellige drivhjul, skal du lige have et stykke af remmen møvet ind bag drivhjulet i remstrammeren. Du skal ikke blive forvirret af de mange hjul den skal omkring, det giver egentlig sig selv: på drivhjul med riller skal remmen lægges på med rillesiden, på renstrammerhjulet skal den på med den glatte side. Ellers kan du se hvordan den skal sidde på billedet.

9: Når du kun mangler at få remmen om det sidste drivhjul, er det tid til at vippe remstrammeren igen. Samme princip, vip den tilbage vha. skraldenøglen, på med remmen, og slip igen.

10: Tjek nu, at remmen sidder korrekt på ALLE drivhjul. Den må IKKE ligge skævt, men SKAL ligge korrekt centreret på hjulet. De steder hvor det måske er svært at se, kan du mærke efter med fingrene. Når du er sikker, så sæt bilen i frigear. Tag enten din krydsnøgle eller den samme topnøgle du brugte til at afmontere hjulmøtrikkerne med, og placer den på møtrikken på det store drivhjul nederst (ved den GULE pil):

Billede

10a: ... og drej så manuelt drivhjulet MED uret et par omgange, samtidigt med at du igen tjekker, om remmen sidder korrekt.

11: Når du er sikker på at alt sidder som det skal, kan du starte motoren - HUSK: hvis bilen stadig er løftet op, skal bilen naturligvis stå i frigear, og håndremsen skal være trukket! Med motoren kørende, se efter at remmen sidder korrekt og ikke har kørt sig selv skæv, for i så fald skal du omgående slukke motoren og starte forfra. Men ellers er du færdig, og kan montere inderskærmen, hjul og løfte bilen ned. Husk at efterspænde hjulmøtrikker med moment.

_________________
Mk2 2,5 V6 Ghia st.car årgang 2000. Min midtvejs-krise, mit hobbyprojekt, min hovedpine (men ikke længere - solgt)


Top
 Profil  
 
Indlæg: ons 26. jun 2013 20:54 
Offline
VIP Medlem
VIP Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 2. maj 2010 13:24
Indlæg: 272
Geografisk sted: Grenå
Thumbs up! Meget fin guide.
Den kunne jeg godt ha' brugt for et halvt års tid siden ;)

_________________
Min bil: 2.0 Trend 5d, Stardust Silver, 2006


Top
 Profil  
 
Indlæg: ons 26. jun 2013 21:58 
Offline
VIP Medlem
VIP Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 11. maj 2010 00:37
Indlæg: 689
Geografisk sted: Lund, Sverige
Tak :)

_________________
Mk2 2,5 V6 Ghia st.car årgang 2000. Min midtvejs-krise, mit hobbyprojekt, min hovedpine (men ikke længere - solgt)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sortér efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare emner i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke vedhæfte filer i dette forum

Hop til:  
cron
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team © 2006, 2007 Olympus DK Team